Krimi2. december 2020

Efterlyst for drabsforsøg: Skød mod forkert bil

Lucas Kragh Christiansen mistænkt for at have forsøgt at skuddræbe. En sag, der relaterer sig til en bandekonflikt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lucas_kragh_christiansen_3.jpg
 Politifoto

Lucas Kragh Christiansen er stadig på fri fod efter et drabsforsøg 2. august i år.

Den 21-årige mand er mistænkt for at have forsøgt at skuddræbe en person i en bil. Men selvom hændelsen er flere måneder gammel, er det endnu ikke lykkes politiet at pågribe ham.

Derfor genefterlyser Københavns Vestegns Politi Lucas Kragh Christiansen med et nyt foto, siden han blev efterlyst første gang i september, i en pressemeddelelse.

Det nye foto af Lucas Kragh Christiansen er taget på en tankstation i Glostrup. Ifølge politiet er han ved at tanke flugtbilen cirka halvanden time før drabsforsøget.

https://imgix.seoghoer.dk/lucas_kragh_christiansen_2.png
 Politifoto

Den 21-årige mistænkte mand beskrives som normal af bygning, 184 centimeter høj, brune øjne og brunligt hår. Han har muligvis anlagt skæg.

Politiet efterforskning peger på, at skudepisoden er relateret til en konflikt mellem to bandegrupperinger. Og at den bil, der blev skudt efter, var en forkert bil.

Drabsforsøget skete ved 23-tiden, hvor to mænd kørte på knallert efter en personbil på Brøndby Nord Vej i Brøndbyøster. De to mænd skød flere gange mod bilen - bilen blev ramt, men ingen personer kom til skade.

Det lykkedes politiet at anholde den ene mand på knallert, som viste sig at være en 25-årig mand, som sidenhen blev varetægtsfængslet efter et grundlovsforhør.

Den anden gerningsmand slap væk.

Efterforskningen fik kort tid efter identitferet Lucas Kragh Christiansen som mistænkt for at være den person på knallert, der undslap.

Ser man Lucas Kragh Christiansen hører politiet gerne nærmere straks. Men man bør ikke selv henvende sig til ham.

Sponsoreret indhold