Reality1. december 2020

Morfar Fortæller bremset af Instagram: Se den forbudte video her

Satirekanalen Morfar Fortæller har af flere omgange været i søgelyset hos Instagram. Nu er profilen endnu en gang havnet i fedtefaddet for en video, som du kan se lige her!

- Ho, ho, ho, skal du krækes, din so? Sådan lyder det i starten af en video fra Morfar Fortæller, som nu har fået profilen i problemer hos Instagram.

En noget alternativ julesang fra satireprofilen, som i flere år har delt mere eller mindre grænsesøgende indhold på de sociale medier. Manden bag profilen hedder Jan Lillie Lauritsen, og han er nu blevet bremset nok en gang.

Den 15 sekunder lange video, som du kan se i toppen af artiklen, er nemlig blevet fjernet fra Instagram. Begrundelser lyder, at videoen indeholder "hadefuld retorik eller symbolik".

- Jeg synes, at det er fjollet. Mine opslag er kun for følgernes fornøjelse, og hvis man ikke kan lide indholdet, så er man meget velkommen til enten at unfollow eller blokere profilen helt. Sangen er et modspil til hele krænkelseskulturen, det er ren og skær satire, siger Jan Lillie Lauritsen til SE og HØR.

Satirikeren mener selv, at han rammer hovedet på sømmet, når han laver en sang om krænkelseskulturen, som så får folk til at anmelde den, fordi de er blevet krænket af den.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2020-12-01_kl._13.25.37.png
 Foto: Morfar Fortæller

Her er et sløret screenshot fra videoen, som altså er for grov til Instagram. Du kan se den hele i toppen af artiklen!

- Vi rammer jo hovedet på sømmet, når man ser sig nødsaget til at anmelde den, fordi man er blevet krænket, lyder det.

Det er langt fra første gang, at Morfar Fortæller og Jan Lillie Lauritsen er blevet ramt af Instagram til tider strenge censur.

Det er mere reglen end undtagelsen, at profilen modtager en række negative kommentarer. Alligevel har Morfar Fortæller mere end 130.000 loyale følgere.

- Jeg oplever ofte, at få slettet opslag som ikke strider imod retningslinjerne. Det er næsten chikane, men der er ikke andet for end at fortsætte med at dele content, som gerne skulle løfte folks humør, fortæller Jan Lillie Lauritsen.

Kampen mod Instagrams strenge regler og krænkelseskulturen stopper dog ikke her for Jan og Morfar Fortæller. Han vil fortsætte med at gå lige til grænsen - og nogle gange over.

Sponsoreret indhold