EU køber flere hundrede mio. vacciner

Der er håb forude for europæiske borgere, når det gælder kampen mod corona.
Således har EU-kommissionen netop indgået en kæmpe aftale om køb af 225 mio. doser af en coronavaccine fra medicinalselskabet CureVac.
Det skriver eb.dk ifølge Ritzau.
Vaccinen fra BioNtech og Pfizer har i sidste uge præsenteret lovende resultater af fase 3-forsøg.
Den har vist en effektiv beskyttelse mod virus hos 90 pct. 43.000 deltog i forsøgene.
I aftalen er der mulighed for at købe yderligere 180 mio. doser. De kan leveres, når en vaccine har vist sig at være sikker og effektiv mod Covid-19, oplyser EU-kommissionen i en pressemeddelse.
Det er den femte forhåndsaftale om vaccinekøb, som EU-kommissionen indgår på vegne af alle EU-lande.
- EU har hidtil sikret mindst 1,2 mia. doser og opfylder sit tilsagn om at sikre lige adgang til sikre, effektive og prisvenlige vacciner.
- Ikke kun for EU-borgere, men også for verdens fattigste og mest sårbare mennesker, siger EU-kommissionens formand, Ursula Von der Leyen, i pressemeddelelsen.