Louise Borglits morder er stadig på fri fod: - Hjælp os

Den 4. november vil for altid have en mørk skygge over sig. For på den dag blev højgravide Louise Borglit på brutal vis myrdet, da hun gik tur med sin søsters hund i Elverparken i Herlev.

De fleste sad indenfor den fredag aften. ”Vild med dans” var i fjernsynet, og regnen silede ned i efterårsmørket udenfor.

Hvad der skete i parken dem aften, er der stadig ingen der ved, udover den mand der stak kniven i den 32-årige og kvinde og efterladte hende døende på græsset.

Uvisheden over ikke at vide, hvem der gjorde en alt for tidlig ende på Louises liv, nager hendes familie. Overfor B.T. kommer Louises søster og gode veninde nu med en dybfølt bøn.

• - Jeg beder alle dem derhjemme. Hvis bare man har hørt eller set noget, så håber jeg virkelig, at man vil kontakte politiet. Hjælp os, siger Louises søster til B.T.

To år efter drabsdagen fortalte søsteren til SE og HØR, at det gjorde ondt at tænke på det uforståelige, der skete den aften. Så ondt at hun ikke bryder sig om at tale om det.

Den skæbnesvanger aften mødte Louise, der var iført svogerens for store olivengrønne regntøj og lidt for store gummistøvler, sammen med Golden Retrieveren Maggie sin morder på stien ikke langt fra indgangen til parken.

Artiklen fortsætter underr billedet ...

Politiet offentliggjorde billeder af det olivengrønne regntøj og blå gummistøvler, som Louise havde på, da hun blev myrdet. Foto: Københavns Vestegns Politi

”Siden den aften har jeg sammen med mine kollegaer ledt efter den mand, der dræbte kvinden i Elverparken”, skrev Nils Gjerlev på Københavns Vestegns Politis Facebook-side for to uger siden.

Lidt over klokken 19 fandt den 52-årige dækmontør Michael Hudlebusch den livløse kvinde. Kort forinden havde Maggie løbet imod ham i mørket – nærmest som om, at hun ville ham noget.

Michael fulgte efter og ved en budskad fandt han den lisløse, gravide kvinde.

Hun lå som et kors med armene spredt ud til siden, fortalte Michael, der tog fat i kvindens arm.

Michael råbte til sin veninde, som han den aften var ude og gå tur med, at hun skulle ringe 1-1-2.

Han begyndte med det samme at give hjertemassage.

Klokken 19.14 gik opkaldet til alarmcentralen igennem.

En sygeplejerske fra alarmcentralen guidede Michael, mens han pressede mobiltelefonen mellem øre og skulder.

- ’Nu tæller du efter mig’ siger sygeplejersken til mig, og så pumper jeg på hendes bryst, indtil jeg udbryder: ’føj’, for det var ligesom at trykke mine hænder ned i et drivvådt og gennemblødt håndklæde. Jeg kigger på mine hænder og opdager… At jeg er smurt ind i blod, har Michael efterfølgende fortalt.

Fem minutter senere ankom ambulanceredderne, der straks klippede Louises olivengrønne regntøj i stykker.

Først her stoppede Michael med at give hjertemassage, og redderne tog over.

- Det første, den ene redder siger, er, at der er et stikmærke i den ene brystvorte og et mere nede under hendes ribben, huskede han.

Louise Borglit blev erklæret død få minutter senere.

Hjemme i huset i Herlev anede Louises søster ikke uråd – men hun undrede sig.

Det lignede ikke Louise at være væk så længe. Familien sad i sofaen og så Disney Sjov. Søsteren slog det hele hen med, at det nok ikke går så længe, før Louise kommer hjem.

Så ringede hendes telefon. Der var en dame i den anden ende af røret, der ville vide, om hun ejede en golden retriever.

- Det gør jeg, og min søster er ude og gå med den, svarede hun.

Hun fik en politimand i røret. Han fortalte hende, at hun nok hellere måtte komme ned i parken, for hendes søster var ilde tilredt.

- Ilde tilredt? Hvad mener han med det? tænkt hun, inden hun lynhurtigt kastede sig i noget overtøj og styrtede ned i parken.

Der var blå blink, og hun kunne se, at hendes søster lå på jorden.

En politimand hev fat i søsteren og placerede hende i en af politiets patruljevogne. Han forsøgte at berolige hende, men hans besked væltede hele hendes verden: Louise er død, og hun blev myrdet.

Politiet indsamlede spor i det våde græs – og de undersøgte hunden Maggie, der som den eneste havde set Louises morder.

De løftede liget af Louise op på en båre, der kørte hende til obduktion. Politiet ledte efter vidner, der måske kunne have set noget.

Det vigtigste vidne i begyndelsen var Michael Hudlebusch – den 52-årige dækmontør.

Men hverken Michael eller veninden, som han gik tur med den novemberaften, så morderen.

Et andet vidne stod frem dagen efter. En kvinde havde set en mand løbe fra parken omkring gerningstidspunktet – politiet efterlyste den mystiske mand, som de beskriver som mellem 28 og 30 år. Han var iført mørkt tøj samt både kasket og hætte. Men vigtigst af alt:

Få sekunder før det kvindelige vidne så den mystiske mand, hørte hun to skrig. Umiddelbart efter spottede hun den mystiske mand komme løbende ud af parken. Han stoppede op og løftede armene, nærmest opgivende. Så forsvandt han ind i parken igen.

Hvem denne mand er, er stadig et mysterium den dag i dag.

Den 10. november – seks dage efter drabet – efterlyste politiet et nyt vidne.

En tidligere brandmand på 50 år har fortalt andre vidner, at han befandt sig i Elverparken og så Louise og hunden Maggie kort før, at Louise blev myrdet.

Politiet fandt hurtigt frem til den 50-årige brandmand. Men han kunne ikke kaste mere lys over den bestialske sag.

Politiet offentliggjorde også billeder af både Maggie og det olivengrønne regntøj, som Louise var iført, da hun mødte sin morder. Håbet var, at flere vidner ville træde frem.

Der var også flere vidner, der kontaktede politiet. Men ingen kunne bidrage med noget, der gav et gennembrud i sagen. Det kunne politiets mange afhøringer af Louises venner, veninder og ekskærester heller ikke.

Artitklen fortsætter under billedet ...

Dykkere leder efter spor i søen. Foto: RItzau Scanpix

Louise var vellidt og havde tilsyneladende ingen fjender. Alligevel blev hun offer for en gal mands værk den novemberaften i fjor.

Ingen er anholdt. Ingen er mistænkt. Louises morder er stadig på fri fod her fire år efter.

Men poltiet arbejder stadig på at stille Louises morder ansvarlig for sin ugerrning.

- Vi har modtaget tip om knap 100 konkrete personer, der kunne være gerningsmanden - og alle de personer er blevet efterforsket grundigt, siger Nils Gjerlev.

”Jeg har aldrig oplevet så mange henvendelser, som vi har fået i denne drabssag g der er god grund til at rose offentligheden. Men vi mangler fortsat den oplysning, der gør, at vi kan gå ud og anholde gerningsmanden”.