Sara Bro med glædelig nyhed: ”Hjerteflimmer” vender tilbage
Kærlighedsproblemer hører ikke kun ungdommen til.
Derfor er det da heller ikke den oprindelige version af ”Hjerteflimmer”, som den 46-årige vært Sara Bro i denne omgang skal beskæftige sig med.
I stedet for at hjælpe hele Danmarks ungdom godt igennem deres hjertesorger, tager hun nu fat på de voksne.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Niels S. Andersen
Det afslører Sara Bro på sin Instagram-profil, hvor hun desuden meddeler, at den nye serie har premiere i dag:
Artiklen fortsætter under Instagram-opslaget …
Hver uge mødes den garvede vært med parterapeut Jytte Vikkelsø sammen med et kærlighedspanel bestående af voksne, hvor de sammen forsøger at få svar på nogle af livets vigtigste kærlighedsspørgsmål.
Det bliver ikke helt som i ”gamle dage”, hvor ”Hjerteflimmer” rullede over skærmen hver mandag eftermiddag.
Denne gang er det nemlig podcast-formatet, der kommer til at fungere som ramme, når Sara Bro sender ”Hjerteflimmer for voksne”.
Spørgsmål om utroskab, jalousi, single- og parforholdslivet er blot nogle af de emner, som vil blive taget op i den nye version af ”Hjerteflimmer”.
Allerede nu ligger fire afsnit af den lovende podcast-serie klar.