Krimi21. oktober 2020

Fængselsforbund om Peter Madsens kvindelige gidsel: - Hun har det ad helvedes til

Fængselspersonalet på Herstedvester blev i går udsat for en stor psykisk belastning, da Peter Madsen forsøgte at flygte fra det topsikrede fængsel
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Da den drabsdømte Peter Madsen i går forsøgte at flygte fra Herstedvester fængsel vest for København, var der ikke tale om en ubesværet slentren ud af den høje gitterport.

I stedet står det nu helt klart, at livstidsfangen gjorde brug af voldsomme trusler undervejs i flugten, der førte ham omkring en kilometer væk fra fængslet.

Hjælpeløs tilstand

For at komme ud på den anden side af murene i første omgang, truede den 49-årige Raket-Madsen en kvindelig fængselsansat med en pistollignende genstand, lyder det i sigtelsen.

Og det kvindelige gidsel - som Peter Madsen skulle have brugt som skjold - har det efter Fængselsforbundets oplysninger ikke godt.

- Hun har været hensat i hjælpeløs tilstand, og det, ved vi helt faktuelt, er noget af det, der slår allerhårdest på psyken bagefter. Så hun har det ad helvede til. Det har de alle sammen, fortæller Bo Yde Sørensen, der er forbundets formand til BT.

Peter Madsen har før sine frem minutter i frihed truet den kvindelige ansatte til at åbne samtlige porte og døre, hvorefter han har sluppet hende og bevæget sig videre ud på den anden side.

På pressebriefingen tirsdag eftermiddag fremgik det, at dette kvindelige gidsel ikke havde lidt fysisk skade, efter at være blevet skubbet foran Peter Madsen i fangeflugten.

Alligevel understreger Bo Yde Sørensen, at hun har været udmærket klar over, hvad en mand som Peter Madsen er i stand til – og derfor har hun fået nogle alvorlige mentale knubs.

Det som den fængselsansatte er vågnet med i dag, kalder han for ”mentale tømmermænd”, da hun samtidig kan opleve skrupler over, at det var hende, der lukkede den drabsdømte ud.

Fik han hjælp?

Selvom han åbenlyst havde forberedt sig, samt var udstyret med denne pistollignende genstand og en bombebælteattrap, så løb ubådsbyggeren forkert under sin flugt.

Det kan man se i en video, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.

I videoen ser man, hvordan han under sin flugt satte i løb ind i et industrikvarter, hvor han først søgte mod nogle buske, som han kunne gemme sig i.

Få sekunder senere opdagede Peter Madsen dog, at han var løbet forkert – og at gemmestedet ikke duede – og han fortsatte sin flugt i en anden retning.

https://imgix.seoghoer.dk/20201020-195216-l-1920x1279we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Herstedvester Fængsel er et af landets mest sikre. Alligevel lykkedes det tirsdag Kim Walls drabsmand at flygte. (Foto: Ritzau Scanpix)

Den 49-årige morder erkender sig skyldig i alle seks forhold, som blev læst op i retten i Glostrup onsdag formiddag, hvorefter pressen blev sendt ud.

Politiet tror, at Peter Madsen fik hjælp fra en eller flere uidentificerede medgerningsmænd, som stadig kan være på fri fod.

Derfor foregik afhøringen af ham bag lukkede døre.

Sponsoreret indhold