Test dig selv: Deler du livsstil med milliardæren?

Han bor på sit eget slot i Schweiz, og når han besøger Danmark, står suite 211 på Hotel D'Angleterre altid klar til ham.
Han ejer den trestjernede Michelin-restaurant Geranium og tostjernede Alchemist - ikke fordi han vil tjene store summer på dem, men fordi han elsker god mad.
Det lyder ekstravagant. Men Lars Seier Christensen, 57, er også en mand, der er skabt af en almindelig barndom i den midtjyske by Løgstrup, hvor han boede sammen med sin far, indtil han døde, da Lars var 15 år.
Hele historien om, hvordan den unge Seier arbejdede sig op fra at være en ludfattig bartender i den spanske solkystby Torremolinos til at blive en af Danmarks rigeste mænd, fortæller han om i bogen "Seier - et roadtrip", der lige er udkommet, og som er årsagen til, at Saxo Bank-stifteren, som nu er milliardær, mødtes med SE og HØR til et interview på Café Dan Turèll.
Tror du så, at Lars Seier Christensen lever sit liv meget anderledes end alle mulige andre mennesker? Du kan tage testen herunder og se, hvor langt du er fra at leve som milliardæren.