Krimi18. oktober 2020

Magnus Heunicke: Udviklingen bekymrer mig

Sundheds - og ældreminister Magnus Heunicke (S) udtrykker bekymring over udviklingen med smitte både i Danmark og i resten af Europa

På facebook skriver sundhedsminister Magnus Heunicke, at han er bekymret over udviklingen med coronasmitte.

Opslaget kalder han "en kort status for situationen her i Danmark og i Europa".

Det er den såkaldte "positivprocent" - altså andelen af dem, der testes positive - der vækker bekymring hos ministeren.

"Vi finder relativt mange smittede for tiden. Den seneste uge er en større andel, af dem vi tester, testet positiv for corona," skriver han, og fortsætter:

"I torsdags testede vi 34.847 personer. 454 blev testet positiv. Det betyder, at positivprocenten var oppe på 1,3%. Det niveau, vi ser i øjeblikket ift. positivprocenten, er det højeste, vi har setlænge. Den udvikling bekymrer mig."

Søndag viste det nyeste tal 451 personer, der det seneste døgn er blevet testet positive for den smitsomme coronavirus.

Det er således et fald i antallet af smittede sammenlignet med tallet fra lørdag, hvor hele 500 personer var blevet testet positive.

I alt er 119 indlagte med coronavirus på nuværende tidspunkt.

https://imgix.seoghoer.dk/20201007-153428-l-1920x1280we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) beder danskerne om fortsat at tage ansvar i kampen mod corona (Foto: Ritzau Scanpix)

På trods af faldet, fortæller Heunicke, at virusset er "blusset op igen".

- En del af forklaringen på den højere positivprocent kan være, at færre har ønsket at lade sig teste i efterårsferien, og at vi gennem effektiv smitteopsporing har testet mere målrettet og derfor fanger relativt flere smittede, lyder det fra Magnus Heunicke.

Han opfordrer danskerne til fortsat at tage ansvar.

Sponsoreret indhold