Kongelige9. oktober 2020
Kronprinsen til ungerne: Er I klar?
Kronprinsen er i dag til stede ved Skolernes Motionsdag på Nivå Skole – og han gjorde meget for at få børnene i hopla. Se videoen her
Om lidt venter en uges velfortjent efterårsferie for landets skolebørn.
Men inden da venter en dag fyldt med motion og leg, for i dag er det som bekendt Skolernes Motionsdag.
Man bliver glad i låget af at bevæge sig
Og på Nivå Skole var der i dagens anledning fint besøg. Kronprins Frederik var således forbi skolen for at heppe på eleverne – og for at fortælle, hvad motion betyder for ham selv:
- Jeg holder meget af at løbe og bevæge mig. Man bliver glad i låget af at bevæge sig, sagde kronprins Frederik blandt andet.
Du kan se videoen, hvor kronprinsen holder tale for eleverne, i videoen øverst i artiklen.