Nu ændrer Apple mundbinds-emojien

Mundbind, ansigtsmaske eller andre værnemidler er efterhånden blevet en fast del af dagligdagen for rigtig mange mennesker overalt i verden, hvor coronavirusset stadig påvirker samfundet.
Og nu får det lille gule ikon et helt nyt look.
I forbindelse med det næste styresystem til Apples Iphones vil ansigtet blive ændret til et gladere et bag masken.
Det skriver blandt andre USA Today.
På den måde får den lille figur et andet og mere opdateret udtryk, hvor den før opdateringen så syg og stakkels ud med nedadvendte øjne over den hvide maske.
Hjemmesiden Emojipedia som virkelig nørder igennem på smiley-fronten, mener at kunne bevise med en GIF, at det er den eksakte ”smiling face” som vi kender, der udgør den nye, opdaterede ”face with medical mask”.
Nu blot tilført en maske ovenpå smilet.

Mundbinds-emojien som vi kender den og en ny og symptomfri smiley med mundbind
(Foto: Emojipedia)
Apple har det med ind imellem at ændre på ikonerne på deres kendte emoji-tastatur – eller tilføje nye, der passer bedre til ændringerne i samfundet.
Således har de før haft varierende succes med at ændre revolveren til en legetøjspistol, eller tilføje par af samme køn eller pride-flag.