Kendte3. oktober 2020

Sarah Grünewald om corona-udgave af "Vild med dans: Det savner jeg mest

Efter mere end en månes corona-forsinkelse kom sæson 17 af "Vild med dans" endelig i gang i går. Og selv om de alle jubler over at være i gang igen, så er der et par ting, som Sarah Grünewald savner ved de "normale" "Vild med dans"-tilstande
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Mange ting er pga. corona-krisen anderledes ved årets udgave af "Vild med dans", og det er Sarah Grünewald både glad og ikke så glad for.

Den skønne værtinde savner naturligvis nærværet og de mange kram, men så finder hun de positive ting frem ved situationen.

- I år er der jo ingen efterfest, og der er ingen krammere. Jeg startede med at sige, at jeg måske savnede noget fællesskab, som jeg altid synes, ”Vild med dans” har. Men jeg kan mærke, at der er fællesskab, det er bare på en anden måde, lyder det fra Sarah til SE og HØR.

Men selv om fællesskabet viser sig på en anden måde end kram og efterfest, så mangler det.

- Jeg tror, at vi desværre bare er ved at vænne os til, at det er sådan, det er. Til gengæld nyder vi den tid, vi har med hinanden nu, hvor man ikke kan komme ud og drikke drinks og danse, fortæller Sarah.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20201002_hjp6165.jpg
 Foto: Hanne Juul

Sarah Grünewald lignede en million, da hun i går ledte "Vild med dans"-premieren sikkert i land (Foto: Hanne Juul)

Det er som bekendt ikke muligt for dette års "Vild med dans"-hold at tage på bar efter showet og fejre sig selv, og af en eller anden grund behager det den ellers normalt så festglade Sarah.

- Jeg kan egentlig meget godt lide at skulle lidt tidligt hjem, smiler den populære vært.

Alligevel er der især én ting, som Sarah savner at kunne gøre efter showet sammen med sine mange dansevenner.

- Jeg savner, at vi ikke bare kan gå i samlet flok et sted hen og få noget natmad. Noget stegt flæsk ved midnat, slutter Grünewald af.

Vi må håbe, at produktionen i løbet af sæsonen får leveret en omgang stegt flæsk til Sarah, når hun er færdig på skærmen.

Sponsoreret indhold