12-årig piges hår var fyldt med lus: Nu er hun død

Kaitlyn Yozviak fra Georgia i USA blev i tre år gang på gang bidt af de tusindvis af lus, der havde gjort den lille piges hår til deres hjem.
Ifølge The Sun resulterede det i, at Kaitlyn udviklede blodmangel, som til sidst endte med et hjertestop.
Den lille piges forælde – May Katherine Horton og Joey Yozviak - er begge blevet sigtet for drab og børnemishandling.
Den 12-årige pige havde ikke været i bad i en uge, da hun i august mistede livet, og hun var op til sin død tvunget til at bo på særdeles snavset værelse.
Det skriver The Sun.
Eksperter siger, at hun havde så mange lus, at hun må have været i konstant smerte.
Men resultaterne på hendes obduktion er endnu ikke færdige.
Ifølge papirer fra hospitalet døde Kaitlyn af hjertestop, mens den anden årsag var blodmangel.
Specialagent Ryan Hilton fortalte Wilkinson Superior Court, at han mener, at de gentagende bid, fik den lille piges blodprocent til at falde, hvilket forårsagede blodmanglen og i sidste ende måske har resulteret i hjertestoppet.
Dokumenter viser, at Kaitlyns to brødre blev taget fra familien på grund af mangel på hygiejne.
Naboer har fortalt, at de ikke har set den lille pige lege omkring huset i to måneder op til hendes død i august.
Kaitlyn bliver af lærere på Clifton Ridge Middle School beskrevet som "meget sød pige".
- Hun var en meget, meget sød pige. Altid respektfuld. Jeg havde aldrig nogle problemer med hende.
- Jeg så aldrig noget der var helt skævt eller noget at reportere. Hvis jeg gjorde, ville jeg klart have reporteret det.
Kaitlyns bedstemor har efter det tragiske dødsfald klandret myndighederne for ikke at gøre nok.
- Hvis systemet havde gjort deres arbejde og reddet Kaitlyn, så kunne jeg have opdraget hende, sagde hun til The Sun.