Turistrejser til Tunesien frarådes
Havde du planer om at suse ned til palmerne og det lune sand i det nordafrikanske land, Tunesien, så er der dårligt nyt.
Udenrigsministeriet fraråder fra mandag alle ikke-nødvendige rejser til Tunesien, oplyser de i en pressemeddelelse.
Det gælder eksempelvis turistrejser, da det kun er statsborgere og folk med fast ophold, der kan rejse ind i Tunesien fra Danmark.
"Danmark er med virkning fra den 28. september placeret i kategorien rød zone," står der nu i Algeriets rejserestriktioner.
Turistrejser til Tunesien frarådes fra mandag (Foto: Ritzau Scanpix)
Tunesien har længe været det eneste land uden for Europa, som ikke var omfattet af danske rejserestriktioner under coronaen.
Ændringen i rejserestriktionerne er foretaget, fordi Tunesien har indført begrænsninger for rejsende fra Danmark. Det er altså ikke landets smittetryk, der har gjort rejserne besværlige, for i så fald ville det kræve at smittetallet passerede 30 smittetilfælde per 100.000 indbyggere.
Af den grund er det heller ikke nøsvendigt for rejsende fra Tunesien til Danmark at gå i 14 dages karantæne.