Nyheder2. maj 2009

Steen Jørgensen: Vidste han ville ryge ud

Fredag aften måtte Sort Sol-forsangeren forlade ”AllStars” med sit kor fra Christianshavn, men det kom ikke bag på ham
Steen Jørgensen og christianshavner-koret måtte fredag aften forlade "AllStars"
Steen Jørgensen og christianshavner-koret måtte fredag aften forlade "AllStars"
 Foto: TV2

Steen Jørgensen afslører, at han var langt fra overrasket, da han fredag aften blev stemt ud af "AllStars".

- Jeg havde på fornemmelsen, at vi var i farezonen for at ryge ud, fortalte korlederen til B.T. umiddelbart efter programmet.

Steen Jørgensen tager udstemningen på sine egen skuldre og begrunder den blandt andet med sine utraditionelle sangvalg.

- Vi har skilt os meget ud, men det var det, jeg havde lyst til. Jeg ville gerne lave et herrekor, og jeg ville gerne føre de mørke sange ind i det her program. Jeg er godt klar over, at det nok ikke var alle, der var lige begejstret for det. Derfor overrasker det mig ikke, at vi ryger ud, siger christianshavneren til avisen.

Tilbage i "AllStars" er der nu kun 3 kor: Bamses, Mike Tramps og UFO Yephas, som dyster igen på fredag om danskernes gunst.

Sponsoreret indhold