Her er det fulde overblik over den nye nedlukning af Danmark

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) har netop fortalt, at regeringen nu slår bremserne i for at stoppe spredningen af coronavirus i Danmark.
- Vi ser forsat en høj smitte i og omkring København. Derfor vil vi i dag præsentere en række nye restriktioner, siger ministeren på et pressemøde.
Det er hovedsageligt i Hovedstadsområdet, at smittespredningen er stigende og foruroligende ifølge regeringen.
- Vi risikerer at stå på kanten af en ny situation, der kan udvikle sig til en anden coronabølge.
- I dag er der 74 nye smittetilfælde i Københavns Kommune. Derfor bliver hovedstadsområdet og de omkring liggende kommuner nu ramt af en række nye restriktioner, lyder det fra Magnus Heunicke.
De træder i kraft den 17. september og varer foreløbigt frem til 1. oktober.
- 22-reglen. Barer og restauranter skal lukke klokken 22.00. Politiet holder øje med hotspots og vil udstede opholdsforbud, hvis det er nødvendigt.
- Krav om mundbind eller visir, når man bevæger sig rundt på restauranter og barer. Ikke når man sidder ned. Det gælder både gæster og ansatte.
- Serveringssteder skal synliggøre med skilte, hvor mange der må være på stedet. Det er et lovkrav.
- Private fester bliver opfordret til at efterfølge disse restriktioner – luk festen klokken 22.00 derhjemme – det er en opfordring.
- Superligaen – 500 personer tilstede på stadion fra 17. september og frem til 1. oktober i de berørte kommuner.
De berørte kommuner, hvor restriktioner bliver indført er:
Københavns Kommune
Albertslund Kommune
Ballerup Kommune
Brøndby Kommune
Dragør Kommune
Frederiksberg Kommune
Gentofte Kommune
Gladsaxe Kommune
Glostrup Kommune
Herlev Kommune
Hvidovre Kommune
Høje-Taastrup Kommune
Ishøj Kommune
Lyngby-Tårbæk Kommune
Rødovre Kommune
Tårnby Kommune
Vallensbæk Kommune
Opdateres...