Se klippet: Hvidt Kessler-familien bragte coronavirus til New Zealand
I tv-programmet "På eventyr med familien Hvidt Kessler" følger vi Mikkel og Lea Hvidt Kessler og deres tre børn, der tager på eventyr rundt omkring i verden.
I det kommende afsnit, som man kan se et smugkig af på Instagram, er globetrotterfamilien kommet til New Zealand, men her løber de ind i problemer.
- På Sydøen, hvor vi befinder os, er der ikke nogen, der har haft det, fortæller Lea Hvidt Kessler i klippet.
Hun hentyder selvfølgelig til coronavirus, der på det tidspunkt var begyndt at brede sig verden over.
- Udover mig, afbryder en medarbejder fra produktionen.
Kameraet panorerer over på medarbejderen, der bærer mundbind.
- De mener, hun har haft det med hjem fra Danmark, forklarer Mikkel Kessler.
- De er helt oppe at ringe lige nu, lyder det fra Lea.
Herefter bliver der klippet til newzealandske avisoverskrifter og nyhedsudsendelser, der fortæller, at en dansk kvinde i 30'erne, som arbejder på en tv-produktion, er det første smittetilfælde af COVID-19 i New Zealand.
Artiklen fortsætter under billedet

Mikkel og Lea Hvidt Kessler med børnene Romeo, Rosa-Lia og Helios. Foto: Xee
Derfor er der naturligvis udbrudt panik på produktionen:
- Nu er de selvfølgelig bange for, at vi er blevet smittet. Og endnu mere bange for, at vi har smittet alle mulige andre. Men vi 4-5 har det rigtig fint, forklarer Lea Hvidt Kessler.
Du kan se "På eventyr med familien Hvidt Kessler" på Xee.
Du kan se klippet, hvor Hvidt Kessler-parret fortæller om corona, herunder: