Reality1. september 2020

Mike har tabt 86.400 kroner på spil: Sådan går det ham i dag

Det var et sæt chokerede ”Luksusfælden”-eksperter, der i aftenens udgave af det populære TV3-program fik til opgave at hjælpe 23-årige Mike fra Valby
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mike_-_luksusfaelden.jpg
 (Foto: Nent Group)

Da ”Luksusfældens” eksperter Carsten Linnemann og Jan Swyrtz mødte Mike, var de mildest talt chokerede.

Selv om Mike blot er 23 år gammel, så har han en gæld på 326.700. Alligevel er det ikke umiddelbart pengebeløbet, der overrasker.

Mike har nemlig taget en helt særlig type lån, der i eksperternes optik er langt værre end kviklån.

Den unge Mike kæmper med en gedigen spilafhængighed, han har svært ved at komme fri af - og det således afhængigheden, der er årsag til de dyre og meget usikre lån.

Eksperterne lægger et budget for Mike og sørger samtidig for, at han kommer i behandling for sin afhængighed:

- Det er gået fint indtil videre, fortæller Mike til SE og HØR og understreger samtidig, at han, selv om det har været hårdt, er stoppet med at spille.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Afsnit to af det populære TV3-program er optaget for lidt mindre end et halvt år siden – og i den tid er det således lykkes Mike at holde sig fra både at spille og optage flere lån.

Det har dog langt fra været en dans på roser:

- Jeg har haft dage, hvor jeg har været i dårligt humør. Det er svært at vende sig af med noget, siger Mike og forklarer desuden, at han er god til at skubbe spiltrangen i baggrunden ved at hænge ud med sine venner og kæresten Emma.

Faktisk er det gået så godt for den unge ”Luksusfælden”-deltager, at han i den grad har fået styr på noget nær alt: han overholder sit budget og betaler af på sin gæld, han har fået sin spilafhængighed under kontrol og kærligheden til Emma eksisterer i bedste velgående.

I aftenens program var seerne ellers vidne til, at kæresten Emma bad Mike flytte ud i en kort periode. Heldigvis er han rykket hjem igen.

Fremtiden ser altså lys ud for den unge Valby-fyr, der i den grad glæder sig til om blot tre år og ni måneder at være gældfri:

- Der er noget at se frem til. Jeg glæder mig til at blive gældfri – og leve godt, forklarer Mike, der desuden ser frem til at komme ud at rejse med både kæresten Emma og sønnen.

Du kan se "Luksusfælden" på TV3 og Viaplay hver tirsdag klokken 20.00.

Sponsoreret indhold