Kendte10. august 2020

Carole Baskin er rasende: Langer ud efter ny musikvideo med Cardi B

"Tiger King"-stjernen Carole Baskin er ikke synderligt begejstret for de kvindelige rapperes brug af "store katte" i ny musikvideo

Hey y'all cool cats and kittens, det der med at bruge store, eksotiske katte i rapvideoer, det er altså ikke lige sådan.

I hvert fald ikke hvis du spørger Netflix-stjernen Carole Baskin, der nu langer ud efter både rapper Cardi B og rapper Megan Thee Stallion, efter deres nye musikvideo "WAP" har haft premiere.

I videoen har de to kvindelige rappere nemlig gjort brug af flere optagelser af hvide tigre, og selvom klippene er lavet med photoshop og CGI, så er det ifølge tigerdronningen ikke i orden.

- Mit gæt er, at de fleste mennesker ikke en gang vil lægge mærke til de photoshoppede katte i scenerne, fordi resten af det er så skummelt, lyder det fra Carole, der har talt med Billboard om den, ifølge hende, kontroversielle video.

- Jeg er glad for at se, at det ser ud som om, de alle er photoshoppet. Det så ikke ud som om, kattene var i lokalerne sammen med sangerinderne.

- Med det sagt, så bliver du nødt til at få en vild kat til at posere foran en green screen for at få det billede, og det sker ikke ude i naturen, siger hun om videooptagelserne til "WAP", der inkluderer både en cheeta og en tiger.

Carole Baskin forklarer, at det aldrig nogensinde ville kunne komme til at ske for hendes mange "big cats", der har nok udendørs plads til at undgå en green screen. Du ved, sådan en der kan dukke op helt pludseligt ude i den vilde natur.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/09-cardi-b-wap-feat.-megan-thee-stallion-screenshot-2020-billboard-1548-1596810078-compressed.jpg

Rapper Megan Thee Stallion i den nye musikvideo til nummeret "WAP", hvor der i flere scener er brugt optagelser af hvide tigre. (Foto: MEGA)

- Det betyder, at de nok har arbejdet sammen med nogle af de store kattepimps, der tjener penge på at slå, chokere og sulte katte for at få den til at stå stille foran en green screen i et studie. Det er aldrig godt for katten.

- Det værste er, at det glamouriserer idéen om rige mennesker, der har tigre som kæledyr. Det giver alle uvidende følgere lyst til at gøre det samme. Efter tigre bliver for gamle til at lege med for mennesker som Joe Exotic, Bhagavan Antle, Marc McCarthy, Mario Tabraue og andre, bliver de et ansvar i stedet for en fordel.

Kattedamen, der måske, måske ikke har slået sin tidligere ægtemand ihjel og fodret ham til sine egne tigre, understreger, at det uanset hvad er dyremishandling, og at det Cardi B og Megan Thee Stallion har gjort, er forkert.

Cardi B har tidligere givet udtryk for sin enorme begejstring for Netflix-serien "Tiger King" og har endda offentligt givet sin støtte til Joe Exotic - hovedpersonen i den kontroversielle serie, der lige nu sidder fængslet i 22 år for at forsøgt at myrde Carole Baskin.

Sponsoreret indhold