Kendte31. juli 2020

Naya Rivera begravet: Nye detaljer om hendes tragiske død

"Glee"-stjernen blev fundet fem dage efter, hun forsvandt under en seljtur med sin fire-årige søn ved Lake Piru i Californien

Naya Rivera er stedt til hvile. Det skriver det amerikanske ugeblad People.

Mediet har fået adgang til skuespillerens dødscertifikat, der afslører, at "Glee"-stjernen blev begravet fredag den 24. juli i Forest Lawn Memorial Park i Los Angeles.

Dødsattesten bekræfter, at den 33-årige skuespiller, der er født i Californien, druknede, og yderligere står der, at hun døde "inden for få minutter".

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega688248_006.jpg
 Foto: MEGA

Naya Rivera blev blot 33 år. Foto: MEGA

Den tragiske ulykke fandt sted onsdag den 8. juli, da Naya Rivera forsvandt på søen Lake Piru, som hun var taget ud for at sejle på med sin fire-årige søn.

Efter fem dages intens søgen fandt dykkere hendes lig.

- Der er intet, der ud fra undersøgelsen tyder på, at stoffer eller alkohol spillede nogen rolle i den afdødes død, men prøver vil blive forelagt til en toksikologitestning, lød det fra sheriffen i Ventura County - det område, hvor Naya Rivera forsvandt - i en pressemeddelelse.

Efterfølgende kunne efterforskerne fortælle, at deres teori var, at Naya Rivera døde i et tragisk forsøg på at redde sig selv og sin søn, efter den båd, de havde badet fra, var drevet væk fra dem grundet strømme i søen.

På tragisk vis formåede "Glee"-skuespilleren kun at redde sin søn, Josey, men altså ikke sig selv.

Sponsoreret indhold