Kendte25. juni 2020

Englando afslører detaljer om nyt Ude af Kontrol-album

Ude af Kontrol har de seneste år slået sig fast som en seriøs spiller på den danske musikscene. Nu afslører Englando nye detaljer om hittrioens kommende album

Med sange som "Fugtig", "Velsignet" og "Op A" har Ude af Kontrol slået sig fast som et af de mest populære musikalske navne i Danmark.

Det netop overståede forår og den nuværende sommer var da også fuldstændig pakket for Englando, Munken og Balken, som udgør hittrioen.

Massevis af festivaller og andre store koncerter var planlagt for de tre gutter fra Vestegnen.

Ude af Kontrol har jævnligt udgivet en række numre henover de seneste måneder, men det helt store værk er stadig i støbeskeen.

Flere gange har Englando, Munken og Balken teaset for deres kommende album "Uforglemmelig Anderledes Kunst". Skal man tro de tre gutter, bliver det deres bedste nogensinde.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/blokhavn_tsl_20200624_0034.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Englando mødte i går op til premieren på "BLOKHAVN", hvor han afslørede detaljer om det kommende album (Foto: Thomas Laursen)

I går var Englando taget i Imperial, hvor der var premiere på Gigis nye film "BLOKHAVN". Her løftede han sløret for nogle af det detaljerne for Ude af Kontrols kommende album.

- Vi er i gang med et album, og det arbejder vi på tre gange om ugen sådan fast, afslører Englando.

Albummet er der som sagt blevet teaset for længe, men alligevel vil de tre fyre ikke sætte en deadline på, hvornår det udkommer. Og det er der en særlig grund til.

- Vi har snakket om det rigtig længe, men vi vil ikke sætte nogen dato på, siger Englando og uddyber:

- Vi har prøvet før med nogle af vores ældre albums, og selv om de er gået godt, så har vi haft en deadline på det, og så har vi skyndet os. Men nu tager vi den tid, det skal tage.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/zulu_awards_2020_tsl_20200213_0130.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Ude af Kontrol består af (fra venstre) Munken, Balken og Englando (Foto: Thomas Laursen)

Selv om vi endnu ikke kan få en dato for det kommende album, så kan vi godt skrue forventningerne i vejret.

Hvorfor bliver det her album bedre, end det i har lavet før?

- Fordi vi er bedre end nogensinde før, lover Englando.

Sponsoreret indhold