Kendte20. juni 2020

Tv-kok taler ud: Min mor trak en kniv

Annemette Voss havde en spiseforstyrrelse som ung, der tærede på familiens forhold
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/annemette_voss_2.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

En spiseforstyrrelse kan næsten ødelægge en familie.

Det fortæller tv-kok og forfatter Annemette Voss og hendes mor, Ingelise Christensen, i et interview i 'Go' aften live' på TV 2.

Som ung led den nu 36-årige Annemette Voss af bulimi, fra da hun var 15 til 19 år, skriver Ekstra Bladet.

Og hvis man tager den form for psykisk lidelse og lægger den oven i de i forvejen svære teenageår, så har man en farlig cocktail.

En dag blev skænderierne således for meget for mor og datter - pludselig blev konflikten fysisk.

Annemette Voss pressede sin mor helt op ad køkkenbordet og skubbede til hende. Ingelise Christensen trak en kniv fra en skuffe, og trak den mod sin datter for at ende slagsmålet.

søg hjælp

Det er nu 18 år siden, men det hele står lysende klart som en voldsom nedtur.

- Søg hjælp, søg hjælp, søg hjælp! Få din familie med ombord, og lad være med at tro, at du kan klare det selv, for det kan du ikke, lyder opfordringen fra Annemette Voss i interviewet i 'Go' aften live'.

De to kvinder har valgt at stå frem med deres historie for at hjælpe andre, der står i samme situation. Ifølge dem handler det også om at kunne tilgive hinanden og komme videre.

Annemette Voss vandt 'Den store bagedyst' i 2013 og har blandt andet været tv-vært på 'Go' Morgen Danmark' og 'Sådanmark'.

Sponsoreret indhold