Har allerede Englands største læber: - Jeg er slet ikke færdig endnu

En transkvinde fra Lanchashire i England er muligvis ved at anskaffe sig selv titlen som indehaver af landets største læber.
I hvert fald har Sofia Lips, som hun meget rammende kalder sig, allerede brugt 50.000 britiske pund, svarende til over 400.000 kroner på operationer. Og hun er slet ikke færdig endnu.
- Et indgreb der sikrer et mere feminint ansigt, er et af mine helt store mål, fortæller Sofia, der er transperson, og som stadig har ansigtstræk, hun ikke bryder sig om.
Til det britiske medie Mirror, fortæller kvinden med det ret unikke ansigt, at hun ikke ligefrem tjener sine penge ved at gå med aviser eller være telefonsælger.
Hun tjener nemlig tusindvis af pund hver eneste måned, ved at dele frække fotos og videoer af sig selv online. Hendes specialitet er at "økonomisk nedværdige" mænd.
Med en fortid som escort gik det op for hende, at hun kunne tjene ekstra ved at bevæge sig inden for den helt særlige, og nok ret smalle, kategori.
Mænd betaler altså således Sofia klækkelige beløb, hvis tigger dem om penge.
Overfør hele kontoen
Fænomenet kaldes "findom" - en sammentrækning af ordene 'finansiel' og 'dominans', hvor køberne altså sender penge enten for at dominere eller blive domineret af deres "pengeslaver".
- Jeg var i chok, og jeg har aldrig set mig tilbage siden, fortæller Sofia om måden, hun har tjent penge på, siden hun tilfældigvis stødte på begrebet.
- Denne morgen vågnede jeg op til en sms fra en fyr, der spurgte, om der var noget, han kunne hjælpe mig med i dag, forklarer hun, og fortsætter:
- Start med at tømme din bankkonto og overfør alt til min. Begynd så at skrive linjen 'jeg skal gøre alt for at adlyde gudinde Sofia' ned. Jeg modtog i første omgang 1700 pund, og han skriver stadig ned.
Sommetider har det været ganske bizart for Sofia at møde sine kunder. Hun fortæller, at nogle mænd bare gerne vil mødes ved hæveautomaten nede på hjørnet.
Her indtaster de deres pinkode, og hun kan hæve et hvilket som helst beløb til sig selv, før Sofia og manden går hver til sit.
- Nogle mænd er meget underlige, smiler hun.
Vildere endnu
Sofia Lips er ikke kun ude efter de voldsomme læber, fortæller hun til Mirror.
En top-til-tå-transformation er i støbeskeen. Og så snart det igen kan lade sig gøre at rejse, planlægger hun en tur til Californien for at få sine bryster lavet.
- Jeg vil gerne se helt ekstrem ud. Mit ansigt skal være som Pete Burns eller Amanda Lapore, siger hun.
Selvom hun har ændret på sit udseende i årevis efterhånden, er festen kun lige begyndt.
- Det her er kun starten for mig, lyder det fra den britiske kvinde.