Kendte10. juni 2020

Beyonce tilbudt million-kontrakt af Disney

Sangerinden har tidligere skovlet store summer til sig for at lægge stemme til Disney klassikere. Nu står de endnu en gang klar med en vanvittig kontrakt i hånden

Filmen blev intet mindre end et hit, der tjente mere end 780 millioner pund verden over.

Og nu forlyder det, at sangerinden endnu en gang får lov til at berige Disney med sin stemme.

https://imgix.seoghoer.dk/mega537542_014.jpg
 Foto: MEGA

Beyonce Knowles lagde stemme til den voksne Nala i filmen, men hun var også en del af spundtracket til filmen. Foto: MEGA

Det afslører det engelske medie The Sun.

Ifølge mediet, så skal superstjernen nemlig blandt andet være en del af soundtracket til den nye Marvel film ”Black Panther 2”, som skal have premiere næste år.

- Hun har arbejdet med en række projekter for dem, inklusiv at lægge stemme til Nala i remaket af ”Løvernes Konge”, og nu vil de gerne have hende med indover flere projekter, lyder det fra en kilde tæt på Disney.

For udover at være en del af opfølgeren til ”Black Panther”, så skal hun angiveligt også være en del af to andre større filmprojekter, der endnu ikke er navngivet.

Og for sin skønsang er sangerinden blevet tilbudt ikke mindre end 80 millioner pund, hvilket svarer til næsten 670 millioner danske kroner.

- Forhandlingerne er stadig i gang, men det er de endelige detaljer, der besluttes nu, lyder det fra kilden til The Sun.

Beyonce var første gang en del af Disney, da hun tilbage i 2007 var en del af ”Alice in Wonderland”, og siden har den nu 38-årige sangerinde været en del af adskillige Disney-projekter. Blandt andet den første del af ”Black Panther”, hvorfor det nok ikke kommer bag på mange, at hendes stemme også skal bruges i opfølgeren.

https://imgix.seoghoer.dk/beyonce_og_jay_z.jpg
 Foto: MEGA

Beyonce er ikke den eneste med en populær stemme i hjemmet, også manden Jay Z tjener godt på sine vokalske evner. Parret har kendt hinanden siden slutningen af 90'erne, og de blev gift i 2008. Sammen har de tre børn. Foto: MEGA

Sidste måned var superstjernen også en del af Disneys ”The Disney Familiy Sing Along” show, hvor flere store stjerner som Ariana Grande, castet fra ”High School Musical”, Demi Lovato og Michael Bublé var med og optrådte med sange fra de populære film hjemmefra.

Her optrådte Beyonce med: ”When You Wish Upon a Star” fra ”Pinocchio”.

- Jeg er meget stolt og beæret over, at jeg er en del af Disney-familien, lød det fra hende under velgørenhedsshowet, der blev holdt i forbindelse med den verdensomspændende coronavirus.

Sponsoreret indhold