Grammy-vindende sangerinde Bonnie Pointer er død

Bonnie Pointer fra det ikoniske The Pointer Sisters er død. Hun blev 69 år.
Det oplyser hendes søster Anita overfor TMZ.
Sangerinden, der var en del af det populære pigeband gennem 70'erne, døde mandag morgen.
- Det er med stor sorg, at jeg nu skal bekendtgøre dette overfor fans af The Pointer Sisters. Vores familie er knust, og på vegne af mine søskende og hele Pointer-familien beder vi jer alle om at have os med i jeres bønner i denne svære tid, lyder det fra søsteren.

Bonnie sammen med Michael Jackson og LaToya Jackson til Grammyfest. Pointer var i fornemt selskab med kollegaer som Stevie Wonder, Diana Ross og Jackson i sammen selskab. Foto: Mega
Bonnie, som egentlig er døbt Patricia Eva Pointer, dannede sammen med sin yngre søster June den oprindelige duo, der siden udvidede sig til The Pointer Sisters med søsteren Anita på holdet.
I 1974 skrev Bonnie sammen med June det første Grammy-vindende hit "Fairytale". I 1977 brød hun ud af bandet for at satse på en solokarriere og skrev kontrakt med det legendariske selskab Motown året efter.
Her udgav hun The Elgins' -coveret "Heaven must have sent you", som er hendes mest populære hit. Det nåede nummer 11 på Billboards Hot 100.
Siden udgav hun tre solo album, før hun gik på pension.