Reality7. juni 2020

Bendtner til Philine: - Det er idiotisk

Nicklas Bendtner mener ikke, at Philine skal have lavet kosmetiske indgreb
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bendtner_6.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Det kræver hårdt arbejde at se godt ud.

Men det mener Nicklas Bendtner ikke er ensbetydende med, at kæresten Philine Roepstorff skal have lavet kosmetiske indgreb som filler i panden.

Det kommer til udtryk i seneste afsnit af programmet "Bendtner & Philine".

- Jeg synes, det er idiotisk, at Philline får lavet små kosmetiske ting. Hun har slet ikke brug for at få lavet noget som helst. Hun er en naturlig smuk pige, og hun har smilet på sin side.

Kærligheden kender næsten ingen grænser, når den nu tidligere professionelle fodboldspiller taler om modelkæresten.

- Når Philine er glad, er der ikke mange mennesker, du møder, der har bedre energi og et smukkere smil, siger han i programmet.

misforståelse

Philine Roepstorff giver dog ikke meget for Bendtners søde ord. De bliver klassificeret som noget nær naive.

- Jeg tror, at Nicklas har misforstået noget der, for det helt naturlige er skønt, men alle de kvinder, han peger på derude, er ikke naturlige, siger hun.

Philine fortæller dog, at det kun er mindre indgreb, hun får lavet.

De ting, jeg får lavet, er ikke noget, der ændrer mig. Jeg får ikke lavet bryster, siger hun.

Programmet kan ses på Dplay. Se hele klippet nedenfor:

Sponsoreret indhold