Krimi19. maj 2020

Nyt i Hagen-sagen: Denne SMS vækker opsigt

Skulle ægteparret Anne-Elisabeth Hagen og hendes mand Tom Hagen havde været på hyttetur på forsvindingsdagen?
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ipiccy-collage_10.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix/Privatfoto

Det er et af de spørgsmål, der har optaget norsk politi meget i sagen om den dræbte milliardærfrue.

Selv har Tom Hagen, der er blevet sigtet for drab eller medvirken til drab, forklaret, at han og konen fortsat havde planer om, at de den 31. oktober 2018 - hvor konen forsvandt - skulle have været på hyttetur i Kvitfjell.

Men politiet har gravet i hytteplanerne og fundet noget, der tyder på, at Anne-Elisabeth ikke skulle afsted den pågældende dag.

Det skriver det norske medie VG.

Et spor der peger klart i retningen af, at milliardærfruen ikke skulle til Kvitfell, er en af de sidste sms’er, som hun angiveligt skulle have sendt.

Klokken 9.10 tikker der en besked fra Anne-Elisabeth Hagen ind på et familiemedlems telefon.

I beskeden står der, at turen til Kvitfell den pågældende dag er aflyst, og at hun derfor godt kunne hjælpe det pågældende familiemedlem.

Men ægtemanden har forklaret, at han ringede til konen en times tid efter, at han var kommet på arbejde.

Her skulle de ifølge ham havde afklaret detaljerne om hytteturen.

Det fremgår af VG’s oplysninger.

Han har også forklaret, at han dagen efter skulle til et møde i Lillehammer klokken 11, men at aftalen omkring mødet var løst.

Ifølge det norske medies oplysninger har politiet stillet Tom Hagen mange spørgsmål til hans forklaringer om hytteturen og mødet.

Nu drabssigtede Tom Hagen ankom til sin arbejdsplads mellem klokken 9.10 og 9.14 den skæbnesvangre dag. Det sidste livstegn fra Anne-Elisabeth Hagen er en telefonsamtale med et familiemedlem klokken 9.14.

Ifølge undersøgelser ringede Tom hagen til konen klokken 10.06 og 10.07 fra en gammel Nokia-telefon. Men de to opkald har politiet ikke kunne finde på telefonen – noget der kunne tyde på, at de er blevet slettet.

Tom Hagens forsvarsadvokat har dog argumenteret for, at hans klients mobil-kompetencer er så begrænsede, at der er meget lille sandsynlighed for, at han har slettet dem.

Den 70-årige mand ringer altså flere gange til konen uden at få svar.

Ifølge en kollega udtrykker han i løbet af formiddagen bekymring for konen, og omkring klokken 13.30 kører han hjem til huset i Lørenskog.

Sponsoreret indhold