Krimi15. maj 2020

Giftlinjen advarer om håndsprit: Over 100 opkald om "fulde" børn

Giftlinjen modtager dagligt opkald fra bekymrede forældre, hvis børn er kommet til at indtage håndsprit
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200323-075113-l-1920x1279we.jpg
 Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Det er her, der og allevegne - håndsprit. Og derfor overrasker det nok ikke, at de mange flasker med desinfektionsmiddel til tider ender i de forkerte - og ikke mindst små - hænder.

Giftlinjen på Bispebjerg Hospital har oplevet en voldsom stigning af henvendelser fra forældre og andre voksne, som har opdaget, at børn har brugt håndsprit på en ikke-tiltænkt måde. Det skriver Politiken.

Giftlinjen har siden Danmark lukkede ned i midten af marts modtaget to til fire opkald om dagen, som omhandlede forgiftning med håndsprit.

- Vi har modtaget mange opkald om børn, der har drukket håndsprit. Håndsprit har et højt indhold af alkohol, og vi har set mange eksempler på, at der ikke skal meget til, før barnet bliver småberuset, fortæller overlæge Niels Ebbehøj, der er rådgiver hos Giftlinjen, til Politiken.

Overlægen tilføjer, at håndsprit smager rigtig dårligt, og derfor har de ikke haft sager med børn, der er blevet så fulde, at de er blevet alvorligt syge krævede indlæggelse.

Giftlinjen-rådgiveren anbefaler, at man holder håndsprit uden for børns rækkevidde og bruger flasker med pumpe eller dispenser, så det bliver sværere for børnene at få fingre i det.

Sponsoreret indhold