"Ex on the Beach"-deltagere udfordret i quiz: - Portugal er hovedstaden i Brasilien
De primære evner hos en gennemsnitlig reality-deltager består som oftest i druk og hor, og her fejler deltagerne i den nye sæson af "Ex on the Beach" absolut intet.
Til gengæld er det også mere reglen end undtagelsen, at reality-kendisser normalt ikke er dem, som scorer flest point i en test på intelligens og paratviden.
Også her ser det ud til, at produktionen bag knaldeprogrammet har ramt fuldstændig plet i deres casting af denne sæsons deltagere.
SE og HØR mødte nemlig startcastet i sæson fire af "Ex on the Beach" i luksusvillaen i Brasilien og udsatte dem for en lille test.
Her blev Amanda, Camillie, Ditte, Emma, Louise, Asbjørn, Nicklaes og Robin alle udfordret på deres paratviden om netop det land, de nu befandt sig i for at optage god tv til danskerne.
Artiklen fortsætter under billedet...

Sådan så startcastet ud til sæson fire af "Ex on the Beach" (Foto: Discovery Networks)
Og lad os bare sige det sådan, at det ikke var alle eks'erne, som var lige skarpe på Brasilien.
Man må især sige, at den gamle fordom om blondiner blev bekræftet, da Ditte satte sig i den varme stol.
Hun får blandt andet svaret, at hun da mener, at hovedstaden i Brasilien er Portugal. Den lader vi bare lige stå der.
Masser af guldkorn kom der fra Ditte og de andre deltagere i knaldeprogrammet, som alle havde svært ved at svare rigtigt på spørgsmålene fra SE og HØR.
Du kan se den morsomme video i toppen af artiklen!