Krimi5. april 2020

23-årig corona-smittet sygeplejerske død: Havde ikke det rette udstyr på

Coronavirussen har allerede mange liv på samvittigheden. Nu er den højst sandsynligt også skyld i en kun 23-årig sygeplejerskes død
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/john_-_corona.png
 (Foto: Daily Mail / Privat)

Den smitsomme coronavirus er på alles læber i disse dage.

Og med god grund. I skrivende stund er knap 65.000 mennesker med coronavirus nemlig døde.

En af dem er den unge sygeplejerske John Alagos fra England.

Han tog sig af de smittede corona-patienter, på Watford General Hospital i London.

Det skriver flere medier – herunder Daily Mail.

Ifølge John Alagos’ mor, Gina Gustilo, var hendes søn ikke iført den rette beskyttelse. Og da han efter en 12-timers vagt kom hjem til sin mor og klagede over hovedpine og feber, gik det pludselig hurtigt.

Moren var bekymret og spurgte sønnen, hvorfor han ikke var taget hjem fra arbejde. Hun stak ham noget smertestillende, men efter kun få øjeblikke så hun, at ”han blev helt blå”.

Moren ringede efter en ambulance og kom efterfølgende med den rystende melding om, at sønnen og hans kollegaer ikke bar forsvarligt og beskyttende udstyr.

Mere præcist er var det masker, der ikke ordentlig beskytter munden, som sygeplejerskerne var iført.

John arbejdsplads udtaler sig om den sørgelige situation:

- Vores personale er bekendt med symptomer på COVID-19, og vi ville aldrig forvente, at de ville fortsætte arbejdet, hvis de havde symptomer.

- Vi holder vores personale opdaterede på de nyeste anbefalinger for at sikre, at de har den rette mængde beskyttelse.

John Alagos’ mor fortæller desuden, at hendes søn ikke led af andre sygdomme.

Sponsoreret indhold