Top-coronarådgiver får dødstrusler
Sandheden er som bekendt ofte ilde hørt.
På pressemøde efter pressemøde har Anthony Fauci, der er Donald Trumps top-coronarådgiver, forsøgt at advare amerikanerne mod coronavirus.
I USA har det kostet ham mange fjender og ipopularitet. Det er nu kommet så vidt, at han har fået flere dødstrusler.
Artiklen forsætter under billedet.
Anthony Fauci sammen med Donald Trump på et pressemøde i Det Hvide Hus. Foto: MEGA
Det har fået de amerikanske myndigheder til at sætte vagter til at bevogte Anthony Faucis hus, og han har fået sikkerhedsvagter døgnet rundt.
Det skriver CNN.
Den 79-årige læge er ekspert i immunologi og er direktør for det amerikanske institut for smitsomme sygdomme. Præsident Trump har indkaldt dr. Fauci til at stå i spidsen for en speciel coronavirus taskforce i Det Hvide Hus.
På et pressemøde i sidste uge i Washington D.C. blev dr. Fauci spurgt om, han havde fået livvagter.
- Alt hvad der har med sikkerhed at gøre, skal I spørge direktør for det nationale sundheds agentur, lød svaret fra Anthony Fauci.
Med det samme trådte Donald Trump frem og tog ordet til pressemødet.
- Han har ikke brugt for sikkerhedsvagter. Alle elsker ham.
- Men udover det, ville dem der kunne finde på at angribe være i kæmpe problemer, hvis de gjorde det, sagde præsidenten.
Ifølge CNN har Trumps toprådgiver især fået en del kritik fra den yderste højrefløj.