Kendte17. marts 2020

"Keeping Up With the Kardashians"-stjerne har født

Malika Haqq, der er bedste veninder med Khloé Kardashian er blevet mor for første gang
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/malika_haqq.jpg
 (Foto: MEGA)

Den smukke skuespiller og tv-personlighed kan nu føje ”mor” til sin liste over fornemme titler.

I weekenden fødte hun nemlig en lille dreng, som skal have navnet Ace.

Tilbage i september afslørede Haqq, at hun sammen med ekskæresten O.T. Genasis skulle være forælder. Og nu er de to således blevet forældre.

Khloé Kardashians veninde har på intet tidspunkt lagt skjul på, at hun har glædet sig til at træde ind i sin nye morrolle:

Årsagen til, at jeg var så glad for at være gravid, var, fordi jeg vidste, at mit liv ville komme til at ændre sig til det bedre, fortalte den 37-årige realitystjerne i sit Facebook-show ”Side by Side”, som hun har sammen med sin søster.

- Den største velsignelse, som jeg altid har ønsket mig, men ikke har været klar over, om jeg nogensinde ville få, er her endelig, fortalte Malika Haqq.

Den lille ny kom til verden lørdag den 14. marts, og de to forældre var hurtige til at dele deres nyvundne lykke med resten af verden:

- Ace Flores 3.14.2020, skrev den smukke tv-personlighed på sin Instagramprofil, da sønnen Ace var kommet til verden.

Genasis kom med samme udmelding til et Instagram-opslag efter sønnens fødsel, men tilføjede et ”I love you”.

Sponsoreret indhold