Realitystjerne udsat for hævnporno: Nu laver hun dokumentarfilm om oplevelsen

I 2018 begav den 23-årige deltager sig ud på sit livs rejse for at deltage i den britiske udgave af realityprogrammet ”Love Island”.
Men efter at have tjekket ind i villaen begyndte der pludselig at ske ubehagelige ting derhjemme.
På chat-platformen ”WhatsApp” begyndte den helt store deling af nøgenbilleder af Zara McDermott nemlig. Og det fik frygtelige konsekvenser.
Nu åbner den unge realitydeltager så op om de frygtelige konsekvenser, det her haft.
Det gør hun til en begyndelse i et opslag på Instragram:
- Hej allesammen. Nogle af jer er muligvis klar over, at jeg har været et offer for et billedbaseret seksuel misbrug - også kaldet hævneporno, starter den smukke realitydeltager sit opslag og uddyber:
- For jer, der ikke ved, hvad det er, så er det, når en person deler intime billeder og videoer af en anden person uden tilladelse.
- Jeg er virkelig ydmyg og beæret over at kunne fortælle, at BBC og jeg på nuværende tidspunkt laver en dokumenter, så jeg kan dele min historie.
Dokumentaren bliver produceret med det formål at sætte fokus på hævnporno-problemet, og ”Love Island”-deltageren ønsker således at ”være en stemme for dem, som har lidt i stilhed” og ”hjælpe med at gøre en forskel”.
- Jeg deler nu min historie på en sårbar, emotionel og rå måde, forklarer Zara McDermott og fortsætter:
- Det her har påvirket mit liv som person voldsomt, og for første gang nogensinde er jeg selvsikker nok til ordentligt at sætte ord på og dele min historie.
Det er dog ikke uden betænkeligheder, at realitybaben vælger at dele så private detaljer fra sit liv:
- Jeg er nervøs over at skulle dele så intime detaljer med verden, men jeg håber, at det vil gøre en positiv forskel og forandring og mindske skylden for os ofre.
Dokumentaren om Zara McDermott voldsome oplevelser med hævnporno vil kunne ses på BBC om få måneder.