Justin Biebers kat koster 240.000 kroner: Nu er den blevet væk
Hvis du beslutter dig for at investere i en kat til en værdi af 240.000 kroner, så er det vel ikke for meget at forvente, at du er i stand til at passe på den.
Det er desværre ikke tilfældet for popstjernen Justin Bieber. Han har nemlig mistet den ene af sine to katte, der har det kække navn Sushi.
"Yummi"-sangeren blev mandag spottet i gaderne omkring sit hjem i Beverly Hills, hvor han satte efterlysningssedler med billeder af den forsvundne kat op.
I en video, optaget af X17, ses det, hvordan sedlerne med teksten "hvis fundet, ring eller skriv" er blevet hængt i det fine nabolag.
Se videoen af Biebers efterlysningssedler her:
Artiklen fortsætter efter videoen...
Kat med egen instagram-profil
Bieber blev sidste år kritiseret af Peta for at have investeret i de to eksotiske katte, der har navnene Sushi og Tuna.
Peta kritiserede Bieber for at ikke at have købt to katte fra et kattehjem for på den måde at redde kattene fra at blive aflivet.
De to katte er desuden så populære, at de også har fået deres egen Instagram-profil, som på nuværende tidspunkt har intet mindre end 525.000 følgere.