Pop Smokes familie starter egen efterforskning efter dødsfald

Det er ikke mange dage siden, at fire maskerede mænd brød ind i Pop Smokes hus i Hollywood Hills og både skød og sårede den unge rapper, hvis liv ikke stod til at redde.
Nu har rapperens forældre imidlertid startet deres egen efterforskning for at finde frem til de fire mænd.
Det skriver Mirror.
Forældrene, der til dagligt bor i New York, fløj med det samme til Los Angeles, da de blev bekendte med sønnes frygtelige død.
Familien har udspurgt både vidner og venner, som opholdt sig i den unges rappers hus op til skyderiet, for at indsamle bevismateriale og blive klogere på sagen.
Rapperen, hvis rigtige navn er Bashar Barakah Jackson og blandt andet står bag hittet "Welcome to the Party", blev kun 20 år gammel.
Umiddelbart er endnu ingen anholdt i sagen.