Krimi17. februar 2020

Tiltale mod 22-årig terrormistænkt: Dræbte sin søster i hendes seng

22-årige Philip Manshaus åbnede i oktober ild i al Noor-Moskeen lidt uden for Oslo. Nu er han blevet tiltalt for drabet på sin 17-årige søster og for forsøg på terror
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/manshaus_0.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix/Cornelius Poppe

Seks måneder efter det uhyggelig terrorangreb mod en moske i Oslo, har statsadvokaten i Norge nu rejst tiltalte mod den 22-årige nordmand, der skal for retten 7. maj.

Det kom frem mandag formiddag under anklagemyndighedens pressemøde. I tiltalen er der taget forbehold for påstand om forvaring.

Philip Manshaus har på forhånd erkendt drabet på sin 17-årige stedsøster samt forsøg på terror.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20191104-091420-5_53mb.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Den 22-årige mand har ved flere lejligheden i retten udført nazi-hilsen (Foto: Ritzau/Scanpix)

Ifølge anklageskriftet blev den 17-årig pige dræbt i sin egen seng 10. august om eftermiddagen sidste år. Politiet mener, at drabet var en ren henrettelse, og at hvert enkelt af de skud, som ramte den unge pige, var dødbringende. Det skriver VG.

Philip Manshaus affyrede angiveligt fire skud mod søsteren – tre i hovedet og et på brystet.

Da den 22-årige mand under afhøringer blev spurgt, hvad han tænkte, da han skød og dræbte stedsøsterens i familiens hjem, skulle han ifølge VG’s oplysninger, have svaret:

  • - Det var godt at komme i gang.

Udover drabet på søsteren, er Philip Manshaus også tiltalt for ”at have begået en terrorhandling ved at forsøge at dræbe i den hensigt at skabe alvorlig frygt i befolkningen”.

Efter drabet på stedsøsteren kørte Manshaus fra familien hjem til al-Noor-moskeen i Bærum. Der skød han sig ind i moskeen, men blev overmandet af flere medlemmer indenfor. Derfor lykkedes han forsøg om drab inde i moskeen ifølge tiltalen ikke.

Det norske medie har tidligere beskrevet, hvordan 22-årige Philip Manshaus gradvist blev radikaliseret fra 2017 til 2019, men at han ikke bestemte sig for at gennemføre terror før otte dage forinden angrebet på moskeen.

Manshaus har under afhøringer forklaret, at han blev inspireret af New Zealand-terroristen Brenton Tarrants manifest, som dræbte 51 og sårede 49 mennesker i marts sidste år.

Den 22-årige mand har angiveligt forklaret, at han følte, at det hastede med angrebet, og at han egentlig ville have angrebet moskeen under EID-fejringen 9. august.

Det lykkedes dog ikke for den 22-årige, fordi hans forældre den dag var hjemme.

Det gjorde, at han udsatte angrebet til dagen efter, hvor begge forældre var bortrejst.

Gennem sin advokat har den 22-årige nordmand sat ord på, hvad der brev ham.

  • - Han siger, han følte, der var noget, han måtte gøre, og at han havde ansvaret for at gennemføre handlingerne, siger Philip Manshaus’ advokat, Unni Fries, til pressen ifølge Dagbladet.

  • - Han så det som en slags nødvendighed. Det er hans synspunkt, fortsatte hun.

Ingen tegn på anger

Ifølge psykologirapporter er den 22-årige egnet til straf. Han har angiveligt tilpasset sig livet i fængslet. Han klager ikke, og psykologerne har et indtryk af, at han heller ikke angrer hverken drabet eller terroren.

Han scorer ”godt indenfor normalen”. Det bliver dog konkluderet, at han er en ung mand med et ”svagt jeg”, og at han er ”formbar” – altså let påvirkelig.

Den 22-årige har siden sin anholdelse være varetægtsfængslet. Det vækkede opsigt internationalt, da han under de indledende retsmøder i sagen heilede, ligesom den terrordømte massemorder Anders Breivik også gjorde ved flere lejligheder i retten.

Sponsoreret indhold