Krimi11. februar 2020

Frederik forsvundet i en måned: Nu beder politiet om hjælp

33-årige Frederik Dal Hansen har været sporløst forsvundet i en måned
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/frederik_2.jpg
 Foto: Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi

Familien til den 33-årige mand og politiet er bekymret for Frederiks velbefindende, efter han i en måned ikke har reageret på hverken familiens eller politiets henvendelser.

Det skriver Sydsjælland og Lolland-Falster Politi i en pressemeddelelse. (link fjernet)

Frederik forsvandt fra sit hjem i Herlufmagle.

Han har psykiske udfordringer og går ofte lange ture i naturen, skovene og strandene i Næstved og omegn. Det skriver politiet videre.

Politiet beder nu folk kontakte dem på 1-1-4, hvis de skulle have oplysninger, om den 33-årige mand.

Frederik beskrives som 187 centimeter høj, dansk af udseende og spinkel af bygning.

Sponsoreret indhold