Paradise Hotel6. februar 2020

Tømmermænd og ingen smøger: Derfor røg Tobias ud af "Paradise"

Tobias Friberg måtte i aftenens afsnit af "Paradise Hotel" vinke farvel til livet på det luksuriøse hotel. Selv skyder tometermanden skylden for sit exit på tømmermænd og manglende cigaretter
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/paradise_hotel_praemiere_240_1sl0476.jpg.jpeg
 Foto: Søren Lamberth

18 afsnit af "Paradise Hotel" nåede Tobias Friberg at kunne skrive på sit cv, inden han måtte forlade TV3-hittet.

Tometermanden blev offer for et benhårdt taktisk spil fra hotellets mest manipulerende gæst, "Love Island"-vinderen Oliver Erngart.

Muskelbundtet kunne nærmest vælge og vrage mellem samtlige af det luksuriøse hotels gæster, da han skulle beslutte, hvem der skulle sendes hjem til Danmark.

Her faldt valget som bekendt på Tobias. Den tv-vante fyr, som tidligere har medvirket i "Robinson Ekspeditionen og "Besat af bad boys", var bestemt ikke forberedt på det tidlige exit.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/oliver_8.jpg
 Foto: Nent Group/Janus Nielsen

Veltrænede Oliver Erngart blev Tobias' bøddel (Foto: Nent Group/Janus Nielsen)

- Det var jo ikke i en parceremoni, så det kom rimelig uventet, fortæller Tobias til SE og HØR.

Alligevel har han en forklaring til, at han ikke valgte at lægge det røde pressekort i kassen, hvilket altså ville have reddet hans deltagelse på "Paradise Hotel".

- Dagen før havde været rimelig ’tough’, og Anna og jeg havde siddet nede på solo i mange timer i varmen med tømmermænd, og vi havde ikke røget, så det var ikke muligt at tage en rationel beslutning. Jeg gik bare med strømmen, forklarer Tobias.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/paradise_hotel_praemiere_148_2sl8197.jpg.jpeg
 Foto: Søren Lamberth

Nu er det kun Daniel fra trekløveren med Tobias og Casper, der er tilbage på hotellet (Foto: Søren Lamberth)

Som Tobias nævner, så havde han en ganske hård aften før sit exit. Her røg han ud i et voldsomt skænderi med sin "Paradise"-flirt Sarah Dohn, som han dog har et fint forhold til i dag.

- Vi har det helt fint i dag, og vi snakker stadig sammen, og der er overhovedet ikke noget romantisk mellem os.

På trods af den ærgerlige slutning og det tidlige exit har Tobias været ovenud lykkelig for sit ophold på "Paradise Hotel".

- Oplevelsen har været helt sindssyg. Det er fuldstændig ubeskriveligt. Det er en magisk verden, ligesom hvis folk spiller World of Warcraft.

Sponsoreret indhold