Zara Tindall mister kørekortet

Selvom man har blåt blod i årene, skal man stadig køre ordentligt, når man bevæger sig rundt i bil.
Det må dronning Elizabeths barnebarn Zara Tindall sande.
Den 38-årige Zara, der er datter af prinsesse Anne, har nemlig fået frakendt kørekortet i seks måneder.
Det skriver BBC.
På en vej i nærheden af hendes Cotswolds-hjem, kørte hun nemlig 146 kilometer i timen på en sted, hvor hun kun måtte køre 113 kilometer i timen.
Det gjorde, at hun fik yderligere fire strafpoint på sit kørekort, til de ni, som hun havde i forvejen. Strafpointene er Storbritanniens svar på Danmarks klip i kørekortet.
Zara Tindall erkendte sin lovovertrædelse allerede i november, derfor var det en smal sag for retten at afgøre sagen.
Udover at få frakendt kørekortet i seks måneder, skal hun også betale en bøde på lidt over 7000 kroner.
Artiklen fortsætter efter billedet

Zara Tindall hilser her på sin mormor, dronning Elizabeth. (Foto: MEGA)
Zara Tindall kan i øvrigt tale med sin mor, prinsesse Anne, om fartforseelsen.
Prinsesse Anne blev nemlig taget for at køre for stærkt på den samme strækning tilbage i 2001.