Krimi4. december 2019

Græsk milliardær i sex-sager: Dømt til at betale verdensstørste erstatning

Alki David har i år tabt tre retssager, hvor tidligere medarbejdere har fået kæmpe erstatninger for sexchikane-sager
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/2019-12-04_13_14_13-billeder.jpg
 Foto: MEGA

Fire tabte retssager på stribe og erstatninger på næsten en halv milliard.

Den græske mange milliardær Alki David kan ikke se tilbage på 2019 med glæde, når han synger nytåret ind om en lille måned.

Tirsdag besluttede en domstol i Los Angeles, at rigmanden skal betale næsten 60 millioner dollars, hvilket svarer til omkring 405 millioner kroner, til Mahim Khan, der tidligere arbejdede som produktionsassistent for Alki David.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/2019-12-04_13_14_50-billeder.jpg
 Foto: MEGA

Alki David beskriver sig selv som en excentrisk milliardær. Under retssagen med Mahim Khan var han iført Louis Vuitton millitærstøvler, lilla bukser og Ramones t-shirt. Foto: MEGA

Mahim Khan sagsøgte milliardæren i 2014 og sagen er først blevet afsluttet nu.

Det skriver Los Angeles Times.

Under retssagen er det kommet frem, at Alki David, hvis borgerlige navn er Alkiviades David, flere gange har tvunget Mahim Khans ansigt ned til sit skridt, imens han kun var iført underbukser og simulerede oralsex.

Under sin vidneforklaring fortalte Mahim Khan, at rigmanden befølte hendes skridt, kyssede hende, gave hende et lapdance foran en kunde og tog sin hånd op under hendes kjole for at røre ved hendes bryster.

- Jeg håber, at de her erstatningssager sender et stærkt signal til Alki David om, at han aldrig nogensinde igen skal gøre en kvinde fortræd, lød det fra Gloria Alfred, der er advokat for Mahim Khan.

Ifølge avisen er erstatningen en af de største, der nogensinde er blevet givet til et offer for sexchikane i Californien.

Tre andre sager

Alki David står til at arve en stor del af Coca-Cola koncernen fra sin familie, der ejer Leventis. Han står bag firmaet, der laver hologrammer af kendte. Som da Tupac blev genskabt for år tilbage til en koncert.

Nu skal rigmanden til lommerne efter han er blevet kendt skyldt i flere retssager om sexchikane af tidligere kvindelige ansatte.

I november måned tabte han en sag, hvor Lauren Reeves anklagede også ham for sexchikane. Hun vandt og blev tildelt en erstatning på næsten 34 millioner kroner. I april måned blev han dømt til at betale 75 millioner kroner til Chasity Jones, der nægtede at have sex med milliardæren. Kort tid efter blev hun fyret.

Elisabeth Taylor har også en retssag kørende med den rige græker, men den er blevet udskudt.

Fælles for alle sagerne er, at Alki David har valgt at repræsentere sig selv i alle retssagerne. Altså han har frasagt sig retten til en advokat.

En mindre klog beslutning, vil flere af dommerne måske mene, i det de har tildelt ham flere bøder for at bande og upassende opførsel i deres retssale. Flere gange blev han bortvist fra retten i Los Angeles.

Ved Mahim Khans retssag ville dommeren ikke have, at han repræsenterede sig selv. I stedet besluttede dommeren, at han skulle have en advokat.

Det fik rigmanden til at råbe i retssalen:

- Der er ingen retfærdighed, hvis jeg ikke må fremlægge mit eget forsvar!

Alki David har allerede bebudet, at han vil anke rettens afgørelse.

Sponsoreret indhold