Flere døde efter masseskyderi til fest: Gerningsmand på fri fod
Fire personer har mistet livet, efter en bevæbnet gerningsmand søndag omkring klokken 18 lokal tid åbnede ild i et hjem i Fresno i delstaten Californien.
Det oplyser politiet ifølge flere amerikanske medier herunder CNN, NBC News og CBS News.
Politiet oplyser, at en familie var samlet i husets baghave for at se amerikansk fodbold, da den bevæbnede gerningsmand sneg sig ind og sende en byge af skud mod familien.
Ifølge CBS San Franxisco er i alt ti personer blevet skudt. Fire er ofrene er angiveligt afgået ved døden, mens flere af de ramte er i kritisk tilstand.
- Da betjentene ankom til stedet, fandt de flere3 døde i haven, siger Fresno Police Department til et lokalt medie.
Politiet kalder hændelsen for et "masseskyderi".
En journalist på det lokale medie KSEE2 skriver på Twitter, at politiet er massivt til stede i området, og at flere personer er blevet kørt væk på bårer.
Gerningsmanden er fortsat ikke anholdt, og politiet er defor i gang med en massiv menneskejagt.
Politiet går ifølge CNN lige nu fra dør til dør i forsøget på at skaffe overvågningsmateriale og andre informationer om den mistænkte.