Krimi16. oktober 2019

Mor og søn forsvundet: Selvmord eller fupnummer?

En mor og hendes otteårige søn forsvandt natten til mandag ved Vadehavet. Man aner ikke, om de har begået selvmord eller om moderen har haft gang i et uhyggeligt svindelnummer
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mor_og_soen_1.jpg
 (Foto: Politi)

En 41-årig mor og hendes otteårige søn forsvandt natten til mandag ved Vadehavet ud for Brunsbüttel i det sydvestlige Slesvig-Holsten.

Politiet har siden ledt med lys og lygte efter mor og søn, men man ved endnu ikke, om de har begået selvmord, eller om moderen har haft gang i et uhyggeligt svindelnummer.

Det skriver det tyske medie Norddeutsche Rundschau.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mor_1.jpg

Moderen, som savnes. Foto: Politi

Det var den 41-årige mors datter på 19, der slog alarm til politiet. Ifølge datteren havde moderen talt om netop at tage sit eget liv.

Politiet blev mere bekymret, da man efterfølgende fandt dele af deres tøj og sko på en høfde i havet. Desuden havde man set fodspor tæt ved vandet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/soen_1.jpg

Den otteårige søn savnes. Foto: Politi

Da politiet endnu ikke ved, om der er tale om et selvmord - eller om moderen bevidst er gået under jorden med sin otteårige søn - har politiet valgt at udsende billeder af de to i håb om, at nogle har set dem og kan genkende dem.

Sponsoreret indhold