Krimi20. september 2019

Uhyggelig SMS spredes: ”Hold dig langt væk”

En skræmmende besked bliver angiveligt i øjeblikket sendt rundt på de sociale medier.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/messenger_0.jpg
 Foto: MEGA

Flere personer er inden for den seneste tid angiveligt blevet tilsendt eller stødt på en skræmmende og foruroligende besked på de sociale medier.

Det skriver B.T.

Ifølge den uhyggelig besked, som B.T. har fået tilsendt, er en ny bandekrig brudt ud i København.

”Der er blevet erklæret en stor bandekrig og der forventes meget skyderi, pas på med at tage ud om aftenen”, sådan indledes beskeden, som B.T. har fået flere henvendelser omkring.

”Jeg har fået den her besked af en kontakt: Der er erklæret krig i Valby, Nørrebro, Ishøj, Vanløse og Amager. Hold dig langt væk fra de områder. De har sagt at alle blir skudt”, står der videre i den skræmmende besked.

Til mediet fortæller vagtchefen ved Københavns Politi, at de er opmærksomme på sms’en. Og at de nu arbejder på at verificere, hvorvidt indholdet i sms’en er sandt.

Hvorvidt der er tale om en eskalering af en ny bandekrig er derfor uvist, men i sommeren og efteråret 2017 satte en krig mellem de to bandegrupperinger Loyal to Familia og Brothas sit tunge præg på Nørrebro.

Skyderierne blev på daværende tidspunkt hverdag på Nørrebro og i Nordvest.

Her blev flere tilfældige ramt af vildfarne kugler.

På twitter har Rigspolitiet reageret på den skræmmende besked.

"Det er ikke et billede, som vi hos politiet kan genkende", står der.

"Det er korrekt, at der for tiden er en bandekonflik mellem to grupperinger, hvilket har resulteret i enkelte hændelser i flere politikredse", står der videre.

Sponsoreret indhold