Kendte19. september 2019

Amalie kan se ind i fremtiden: Flere børn på vej

Forsidefruen Amalie Szigethy kan godt forvente at udvide børneflokken
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/amalie_6.jpg
 Foto: TV3

Amalie Szigethy har valgt en noget alternativ form for underholdning, når hun i aften inviterer indenfor i "Til Middag Hos".

Hun har nemlig fået en clairvoyant til at komme forbi og se på fremtiden.

Clairvoyanten Rikke kan blandt andet se, at Amalie godt kan forvente at udvide børneflokken.

- Du flyver meget kraftigt på dine vinger for tiden. Jeg ser dig som en stor svane, der folder sig helt ud. Men jeg kan også se, at denne svane græder lidt en gang imellem. For det er enormt hårdt. Der er udfordringer under vejs, men du løfter dig hen over det, lyder det fra Rikke og fortsætter:

- Så er der tre unger bagved det her svanepar, og det er dine unger, der flyver med.

Det skulle altså betyde, at Amalie godt kan forvente, at hun får yderligere to børn udover datteren Josephine.

Nyheden gør Amalie lykkelig, men faktisk vidste hun det godt i forvejen.

- Jeg bliver superglad, når Rikke siger, at der er tre børn, lyder det fra Amalie, inden hun kommer med en endnu vildere afsløring.

- Jeg er selv spirituel, og jeg kan selv se ind i fremtiden, fortæller forsidefruen.

Du kan se klippet fra aftenens afsnit af "Til Middag Hos" herunder

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Det er ikke første gang, at Amalie bruger clairvoyanten Rikke til at se ind i fremtiden.

I et afsnit af "Forsidefruer" har Amalie også haft Rikke forbi, og dengang kunne claivoyanten se, at Amalie havde en fremtid med ekskæresten Peter Birch.

Du kan se meget mere til Amalies seance med clairvoyanten Rikke i aften klokken 19.00, når "Til Middag Hos" bliver sendt på TV3.

Det er også her, at en vinder skal findes blandt Jan Linnebjerg, Mille Funk, Ditte Julie Jensen og Amalie Szigethy.

Sponsoreret indhold