Kendte16. maj 2019

Eurovision-surprise: Sanne Salomonsen på scenen for Danmark

Leonora har selskab af rødtoppet kending i aftenens dræber-semifinale
https://imgix.seoghoer.dk/20190313_pg_sanne_musical_0151.jpeg
 Foto: Peter Grosen

Ja, den er faktisk god nok!

Selveste Sanne Salomonsen er på scenen for Danmark i torsdag aftens semifinale i Tel Aviv.

I en purung udgave endda.

https://imgix.seoghoer.dk/20190313_pg_sanne_musical_0027.jpeg

Andrea Gadeberg Heick yders til højre under prøverne til "Sanne - the musical" (foto: Peter Grosen)

For rundt om sig har danske Leonora ingen ringere end Andrea Gadeberg Heick, som skal spille den unge udgave af hele Danmarks rockmama i den nye musical 'SANNE - THE MUSICAL’ fra den 19. september i Tivolis Koncertsal.

Den smukke rødhårede Andrea synger både kor og rocker med på den blå monsterstol ved siden af Leonora.

Og hvis nogen tænker: Gadeberg Heick ...? Er hun mon i familie med ...?

Ja, korrekt: Talentet er ej fra fremmede.

Dog stammer det ikke fra kendisdynastiet Heick, men fra kendisfamilien Gadeberg.

Andrea er således datter af ‘City Singler’- og revystjernen Trine Gadeberg - og altså på scenen i Tel Aviv, når Danmark er på som sang nummer 7 i 'dødens semifinale' fra klokken 21 dansk tid.

Sponsoreret indhold