Hollywood25. marts 2014

Mekaniker smadrer drømmebil til fire millioner

Sku' liiiiiige prøve den
Af af
Dumt valg at snuppe en prøvetur i den eksklusive bil.
Dumt valg at snuppe en prøvetur i den eksklusive bil.
 Foto: All Over



En østrigsk mekaniker ved navn Niklas Schwartz kommer sandsynligvis til at bøde resten af livet for en dumhed på jobbet.

Den 29-årige mekaniker fra Rainbach i det nordlige Østrig havde på sit arbejde foretaget en mindre reparation på en Lamborghini Gallardo Spyder, der på danske plader løber op i den nette sum af fire millioner kroner.

Og da reparationen var overstået, faldt Schwartz for fristelsen til at tage en prøvetur i den lækre bil.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/4e373a4a9c4d4aa3aebf2970169b29da.jpg


Fire millioner på danske plader koster en Lamborghini Gallardo Spyder. (All Over)

En Lamborghini Gallardo Spyder er lidt af et fartmonster med 560 hestekræfter, der kan sende bilen op på en topfart på 324 kilometer i timen.

LÆS OGSÅ: Lastbil smadrer Ferrari

Schwartz, der ikke vidste, hvornår en lignende bil kom forbi værkstedet, inviterede en kammerat med på den uautoriserede prøvetur.

Men da Schwartz i en kurve på en landevej nær Freistadt accellererede mistede han kontrollen over den voldsomme bil.

Bilen ramte et autoværn og trillede rundt og endte med de fire hjul i vejret.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/dc443be5f83f4111883ca4bbaeaf8ff9.jpg


Mester og ejeren af den dyre bil er ikke glade. (Foto: All Over)

Selv om bilen blev totalskadet slap Schwartz uden en skramme.

Han kammerat ville ikke på skadestuen og blev behandlet for en hovedskade på stedet.

Det tog 14 brandmænd på to udrykningskøretøjer en time at få den kostbare bil på højkant og slæbt væk.

Politiet sørgede for et lift til Schwartz og hans kammerat.

Det økonomiske må Schwartz udrede med sin chef og ejeren af den ekslusive bil.

Sponsoreret indhold