
Beder Kardashian om hjælp: Befri fængslet "Jersey Shore"-stjerne

Kim Kardashian kan ting, som de færreste kan.
Hun kan få millioner af mennesker til at gå op i hendes påklædning, som gjaldt det liv eller død.
Og hun kan få utallige husmødre til at have alverdens meninger om, hvordan hun skal passe og pleje sin familie.
Nu rækker "Jersey Shore"-stjernen Vinny Guadagnino ud efter reality-dronningen.
Han har nemlig brug for hendes hjælp.

Vinnys TV-makker Mike "The Situation" Sorrentino sidder nemlig i fængsel, og det behager naturligvis ikke den amerikanske stjerne, som vi lærte at kende i MTV-programmet "Jersey Shore".
Mike "The Situation" sidder i fængsel på grund af skattesvindel.
I 2009 tonede de solbrune og veltrænede unge mennesker for første gang frem på skærmen, og hurtigt blev wannabe-italienerne populære.

Kim Kardashian: Tog hårde stoffer til sit bryllup
Ikke blot i USA, men også i resten af verden.
Artiklen fortsætter under billedet...

Startcastet i "Jersery Shore" på MTV (Foto: MEGA)
Men nu er en af de solbrune stjerner altså endt i fedtefadet.
Kim, hjælp!
Som en anden frihedskæmper træder Vinny nu til for at redde sin træningsmakker Mike, som i "Jersey Shore" bliver kendt som "The Situation.
Men den korthårede charmør har måtte sande, at han har svært ved at få Mike ud af hotel tremmely.
Derfor retter han nu en bøn mod Kim Kardashian, da hun helt sikkert har flere kontakter end ham selv.
Det skriver People.
- Kim, Mike er en fantastisk person. Han har forandret sig fuldstændig, som jeg ser det. Han hjælper børn, der har en afhængighed. Han er et stort symbol for at komme tilbage på rette spor. Det er bedre, hvis han er herud til at hjælpe mennesker, lød Vinnys bøn til Kim Kardashian over for det amerikanske medie TMZ.

Kim Kardashian vil gemme denne sexede kjole til sine døtre
Kim Kardashian har før hjulpet folk, som sad i fængsel for alvorlig narkokriminalitet, med at komme ud på den anden side af murene.
Og det er nok derfor, at Vinny retter sin opmærksomhed mod den veldrejede TV-mor.
- Kim, tag den sag op!, lyder hans sidste opråb ifølge TMZ.
Hvis den 38-årige babe virkelig formår at få Mike "The Situation" ud af fængsel, er der vel snart ikke det, hun ikke kan.