Eva Longoria: Kort hår og lille bule
Den 33-årige skønhed viste i går et helt nyt look - en kort page. Om morgenen havde Eva Longoria ellers hele sin fyldige hårpragt, da hun indspillede et afsnit af successerien "Desperate Housewives".
Senere på dagen, da hun mødtes med sin mand Tony Parker på Toast Restaurant i Los Angeles, var lokkerne faldet.
Parret så - som altid - meget forelskede ud og de kyssede konstant. De har for få dage siden fejret deres etårs bryllupsdag, og der florerer vedholdende rygter om, at de venter deres første barn.
Man skal ikke være overrasket, hvis Eva Longoria igen i morgen dukker op med en ny frisure. Hun er nemlig tilhænger af de populære extensions, som resten af hendes Hollywood-medsøstre, f.eks. Britney Spears, Paris Hilton, Victoria Beckham osv., benytter sig af.
Se billederne af en frodig og næsten nøgen Eva i SE og HØR på torsdag.