
WTF?! Nu kan du få te med smag af pølser i svøb

Efterår er lig med stearinlys, plaider og spandevis af te.
Men er du kørt lidt træt i de traditionelle varianter som Earl Grey, English Breakfast og kamillete, så skal du slå ørerne ud nu.

Den britiske supermarkedskæde Sainsbury's har netop lanceret en te med smag af pølser i svøb - eller "pigs in blankets", som snacken hedder på engelsk.
Cocktailpølser svøbt i et lag sprød bacon spises traditionelt med fingrene til mere festlige lejligheder, men nu kan du altså få kødsnacken i flydende form.
Ifølge britiske Metro indeholder teen noter af røgede pølser, salvie og rosmarin - og teen smager angiveligt bedst uden mælk.

Du kan snart få M&M's med Nutella-smag
Teen lanceres i forbindelse med jul og er ifølge Sainsbury's den perfekte gave til julesokken.
En pakke med 20 breve i koster kun 8,50 kr.
Trods navnet på teen, så er den 100 procent vegansk og kalorieindholdet er på 0.

Disse julestokke smager af syltede agurker
Er en te med smag af pølser i svøb ikke noget for dig, så har Sainsbury's også lanceret en te med smag af rosenkål.
Denne te er en grøn te, hvori der er blandet ægte rosenkål.