
Endelig! Nu kan du få mad fra McDonald's bragt til døren

Juhuu!
McDonald's vil nu - flere år efter at det er rullet ud i USA - bringe Big Macs, fritter og Cola til døren, så du er fri for at komme uden for en dør, hvis du plejer dine tømmermænd og eneste kur er et saltholdigt, fedt måltid fra den store burgerkæde.
Det fortæller McDonald's Danmarks kommunikationschef, Mads Jensen, til Ekstra Bladet.
Levering til døren påbegyndes fra mandag, men før du jubler og overvejer at bestille det helt store udtræk fra den nærmeste McDonald's, så er der i første omgang tale om en testperiode i et begrænset geografisk område og et begrænset antal restautanter.

McDelivery, som konceptet selvfølgelig hedder, kommer i første omgang kun til at gælde i Københavnsområdet og for kædens restauranter i Gentofte og Gladsaxe.
Og med "Københavnsområdet" så mener kæden lige netop det - "Københavnsområdet".
Du skal bo inden for fem kilometer fra Rådhuspladsen i København for at kunne få leveret til døren eller tilsvarende tæt på de to restauranter i Gentofte og Gladsaxe for at kunne få maden levereret til døren.
- Men ambitionen er efter en testperiode at rulle det ud til landets øvrige store byer, siger Mads Jensen til Ekstra Bladet.
19 ting du IKKE kan få på McDonald's i Danmark

Derfor ligner din McDonald's-burger aldrig den på billedet

McDonald's lancerer en Bling Mac-ring
