Hollywood20. august 2018

Brød grædende sammen under radiointerview

Ariana Grande kunne ikke holde tårerne tilbage, da hun forleden besøgte radiostationen Beats 1
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2018-08-20_kl._17.11.14.png
 Screendump: YouTube

Ariana Grande havde mere end almindeligt svært ved at holde tårerne tilbage, da hun forleden besøgte radiostationen Beats 1.

Her fortalte hun om sin nye sang "Get well soon", der blev skrevet i perioden efter terrorangrebet i Manchester.

Sangen handler om, at man skal hjælpe hinanden med at overkomme angst og frygt.

- Den handler om, at man skal være der for hinanden igennem svære tider og angst, fortalte Ariana, mens tårerne trillede ned af kinderne.

- Der er noget uhyggeligt lort derude, mand. Og vi skal bare være der for hinanden, så meget vi nu kan. For du ved fucking aldrig, hvad der sker. Jeg ville gerne gøre noget, der kunne få folk til at føle sig tilpas og mindre alene, fortæller Ariana ligeledes.

Sangen handler også om personlige demoner og indre tragedier.

- Mental sundhed er så vigtig. Folk giver det ikke nok opmærksomhed, fordi vi har ting vi skal. Skemaer, jobs, børn, steder vi skal være, pres og Instagram-stories. Hvad fanden du end prøver at sætte op som en facade. Folk giver ikke opmærksomhed til det, der er indvendigt. Jeg er så ked af det, jeg falder fra hinanden, fortalte Ariana, inden hun fortsætter:

- Jeg ville bare gerne give folk et musikalsk kram, jeg føler at teksterne kan være lift corny, når jeg taler om at have lyst til at give et kram, men det er det, jeg har lyst til. Folk skal være sødere.

Se interviewet med Ariana herunder Artiklen fortsætter efter videoen

Sponsoreret indhold